Problemet
At skulle anvende arbejdsmiljøloven og serviceloven på samme tid skaber ofte dilemmaer, når private hjem skal fungere som arbejdspladser. På den ene side skal medarbejderes ret til et forsvarligt arbejdsmiljø varetages samtidig med at borgerens ret til at bestemme i eget hjem også skal respekteres. Et eksempel på, hvad der typisk kan skabe stridigheder imellem borgere og medarbejdere, er, hvis der er behov for at om-indrette hjemmet for at få plads til en plejeseng eller andet hjælpeudstyr. Det kan være svært for en borger at acceptere, at det ikke længere er en mulighed at sove i sit eget soveværelse. fordi der ikke er plads til at plejepersonalet kan udføre deres job på forsvarlig vis.
Innovationssamarbejde
Det samarbejdende netværkskonsortium består af de tre virksomheder Life-Partner (www2.life-partners.com), ARBEJDSMILJØEksperten (www.ameksperten.dk) og TakeawalkVR (www.takeawalkvr.com).
Virksomhederne bidrager med hver deres kompetencer og knowhow ind i netværkskonsortiet for at opfylde de krav og behov de faglige ankerpersoner fra Haderslev, Billund og Kolding kommune foreløbigt har identificeret som væsentlige i forhold til udfordringerne ved Mit hjem som arbejdsplads.
Fra Mock-Up til Prototype
Løsningen, som skal testes og udvikles med henblik på udarbejdelse af en raffineret prototype, består af 3 digitale moduler, som kan implementeres i kommunernes eksisterende IT-systemer. Modulerne understøtter eksisterende kommunale arbejdsgange når et nyt borgerforløb opstartes og gennemføres. Ved hjælpe af de 3 moduler er det intentionen at opnå et mere transparent og professionelt forløb der støtter borgere og medarbejdere i at kommunikere konstruktivt med hinanden og opretholde en god forventningsafstemning mellem hinanden. Dette skaber basis for at løse en række af de dilemmaer, der typisk opstår mellem parterne. De tre moduler skal henholdsvis sikre:
- En initial forventningsafstemning, som sikrer en mere kvalificeret opstart for både borgere og medarbejdere.
- Inddragelse af borgeren i organiseringen af eget hjem.
- Overblik over hjælpemidler både med henblik på anvendelse samt ensartet service.
Aktiviteter
Offentliggørelse via log
Formålet med at offentliggøre via logs er at kunne overdrage forgrundsviden skabt i OPI LDL innovationssamarbejdet Mit hjem som arbejdsplads til udenforstående. Dette gøres således, at projektets forgrundsviden kan udledes, beskrives og offentliggøres i en form, der gør det muligt også for andre end parterne at anvende denne forgrundsviden. Kravet til logs er endvidere, at disse gerne må formidles digitalt. Det gør vi her via websiden livingdesignlab.dk.
Forgrundsviden er den fælles viden, herunder know-how og de projektresultater, der genereres af parterne i fællesskab som led i OPI LDL innovationssamarbejdet Mit hjem som arbejdsplads, eller er afledt af forgrundsviden uden at være baggrundsviden, samt den viden, der genereres af én eller flere parter for offentlige projektmidler. Forgrundsviden kan være et koncept, en metode, en model eller en prototypes funktionalitet(er), betjening og brugsmæssige udformning. Forgrundsviden er dermed resultatet af de af parterne i fællesskab uddragede, formulerede og kvalificerede behov og krav under OPI-projektets forløb.
Til forskel er baggrundsviden de immaterielle rettigheder, know-how og ikke-offentliggjorte opfindelser, som partnerne hver især har rettighederne til ved OPI projektets opstart, og som den anden part gøres bekendt med eller som stille til rådighed med henblik på udførelse af OPI-projektet. For eksempel vil en IT kode bag en applikation typisk ikke være forgrundsviden (da den ikke har været direkte genstand for fælles dialog), mens selve applikationens funktionalitet og integration med andre systemer vil være forgrundsviden.
Klik her for offentliggørelse af resultater.